Bag om
Skov og marker dannede min ramme fra jeg var lille til jeg nåede 16 års alderen.
Jeg boede på en gård i Gribskov og allerede den gang husker jeg min passion for kreativt-sprog og at jage stemninger.
På det tidspunkt var dansen min store kærlighed og det blev starten på en 17 års professionel dansekarriere.
Min karriere tog mig mange steder hen, både fysisk rundt i verden men også i erfaringerne.
Ved siden af begyndte min nysgerrighed for lysdesign, scenografi og kameragange at fange min opmærksomhed, specielt still fotos… billeder der låser et øjeblik fast.
Det at fange noget i nuet og kunne beholde det til fremtiden fascinerede mig meget.
Et kamera blev derfor købt og når jeg ikke var på scenen, havde jeg altid kameraet i hånden.
Da jeg lod mig pensionere fra danser i 2017, tog fotografiet mere til.
Jeg er gift, har en søn og er bosat i København.
Og nu er fotografi blevet min levevej.
Uanset opgavens størrelse gør jeg mig altid umage i at ramme stemningen, energien og min egen fortolkning af projektet/opgaven.
Hvis du vælger mig som fotograf, skal du regne med stemning, skævhed og en mere kunsterisk tilgang til den bestilte opgave.
For mig er det vigtigt at billederne bliver personlige og jeg rammer essensen af det jeg fotograferer.
Så elsker jeg også snakken, hyggen og sparingen med mine kunder bag kameraet.
Har du noget på hjerte, så ring eller skriv gerne for en uforpligtende snak.
Jeg er sikker på at vi sammen kan finde den helt rigtige løsning.
Varme hilsner
Mynte